Du fødtes i Limfjordens vande
i et hul i det lune sand.
Ja, den dag din mor måtte sande,
din far var en rigtig mand.
Hun flirtede hidsigt med gællen,
og vendte så bagen til –
jo, hun gik med glæde i fælden
og nød deres elskovsspil.
Men enebarn blev du just ikke,
det så vi da fødslen kom.
Nej, i tusindvis ku’ der ligge
i torskemors gæstfri vom.
Din far lod stolt tungen smælde,
for han var jo godt tilfreds,
så han holdt op med at tælle
ved titusind-seksogtres !
I Østersøen, der voksed’ du lykkelig op.
En havets yndling – så skinnende blank en krop.

Dit rygte er ikke det bedste,
man si’r du var vær’ end din far.
Du var altid god ven din næste,
‘n million unger mindst du har !
I Lillebælt fandt du din lykke,
og skabte et dynasti –
med tid til elskov og hygge,
men ikke t´monogami.
Du slog dine folder på bunden
af Lillebælts mudrede vand.
Med iver og lyst la’ du grunden
til gilder i Danmarks land.
Nu rejser vi os andægtigt
med snapsen i venstre hånd
vi glæder os over du drægtigt
har skabt unger på samlebånd.
Ja, du skal hædres med titel af nytårets torsk –
du får vor hyldest, skønt blikket er lidt dorsk !

EBS 2001